Opskrifter, videoer og råd

Chef Dora Svavarsdóttir er ejer og leder af Culina. Hun holdt kurserne "Kog fra alt", der var en del af den Zero Waste projekt, finansieret af Nordisk Ministerråd. Dette projekt er et samarbejde mellem Landvernd, den islandske Kvindesamfund, Vakandi, Selina Juul‘s Stop spild af mad og Matvett i Norge. Her finder du opskrifter fra Chef Dora, der bidrager til mindre madspild, videoer med tips om mad og opbevaring af fødevarer og en vejledning til mindre madspild fra Selina Juul. Sangen "Waste" med AmabAdamA anvendes i videoerne blev skrevet for at øge bevidstheden om madspild.

Opskrifter

  • Discosuppe

    1. 40 kg grønsager og andre madvarer som skal kasseres fra butikker nærheden
    2. 40 l vand
    3. 1 stk. bil og chauffør
    4. 3 stk. initiativ
    5. 4  telefonopringninger og nogle e-mail
    6. Masser af lykke og god musik
    7. En smule glæde
    8. Pyntet med fornøjelse

    Tag kontakt med lagercheferne i nogle butikker og bed dem om samarbejde. De skal tage det fra der skulle kasseres for én dag og give jer lov til at hente det.

    Så tager I af sted og samler alt sammen.

    Få fat i en masse sjove mennesker i et stort, godt køkken, få musik i grejerne og skru godt op.

    Så skræller I og skærer ud. Det som helt sikkert er ubrugeligt, smides væk, resten kommer i den store gryde.

    Det hele koges sammen nogen tid. Nogle gange er det godt at mose suppen, men nogle gange ser den bedre ud med stykkerne.

    Krydder med det I synes, salt, peber, krydderurter efter hvad køkkenet har at byde på. Smag til og krydder måske lidt mere.

    Spises sammen med gode venner, og imens har I en god lang snak om madspild, og hvordan man kan udnytte den bedre, og hvor meget det betyder for vores klodes fremtid.

    Slow Food Youth har æren for discosuppen, og den slags happenings foregår over hele verden.

  • Frugtpie

    Frugterne

    1. 3 stk. pærer, skrællet og skåret i tykke skiver
    2. 2 stk. æbler, skrællet og revne
    3. 500 g frosne blandede bær
    4. 6 spsk. råsukker
    5. Lidt balsameddike

    Dejen ovenpå

    1. 1 dl olie
    2. 200 g havremel
    3. 100 g fuldkornsmel
    4. 45 g råsukker
    5. salt
    6. 150 ml mælk eller vand

    Varm ovnen op til 160°C.

    Læg alle frugterne i et ildfast fad. Bag dem i 20 minutter.

    Ælt olie sammen med mel og havremel indtil det ser ud som fin brødrasp. Tilsæt sukker og salt, rør godt og tilsæt mælk. Smulder det jævnt over de varme frugter, så dejen kan drikke saften i sig. Bag derefter videre i godt 30 minutter.

    Man kan bruge alle slags frugt som tåler at blive spist varm; blommer, bananer, ananas, mango, alle bær og andre ting.

    Det er oplagt at bruge frugter som synger på sidste vers. Også smart.

    Skyrcreme

    1. 300 g skyr, ren
    2. 200 ml fløde
    3. 2 spsk. honning
    4. vaniljedråber

    Pisk fløden og bland skyr i samt honning og et par vaniljedråber.

    Det er friskere og lettere end at bruge ren flødeskum til frugtpien.

    Man kan naturligvis bruge hvilken som helst slags skyr der står i køleskabet og som I holder af.

  • Lasagne

    Stor form

    1. 150 g rå linser, ca. 350 g kogte
    2. 250 g hakket oksekød eller lammekød
    3. 50 g løg, hakket
    4. 400 g tomater i dåse, fx i stykker
    5. 2 fed hvidløg
    6. 10 g basilikum, frisk (1 tsk. tørret)
    7. sort peber
    8. vand
    9. 10 plader lasagne
    10. 1 stk. zucchini, skåret i terninger
    11. 2 stk. peberfrugt, skåret i terninger
    12. 2 stk. tomater, skåret i stykker
    13. 1 tsk. oregano
    14. 1 fed hvidløg
    15. salt og peber
    16. 2 dl vand
    17. 500 g hytteost
    18. 3 dl reven ost

     

    Linserne koges.

    Løget svitses i en gryde sammen med hvidløg, basilikum, peber og det hakkede kød.

    Dåsetomaterne tilsættes sammen med de kogte bønner og lidt vand.

    Lad retten koge op, og derefter stilles den til side.

    Steg zucchini og peberfrugter på en pande til de bliver bløde.

    Tilsæt tomater samt hvidløg, oregano, salt og peber samt lidt vand.

    Sættes lagvis i et ildfast fad, lasagne, bønnemos og grønsager.

    Slut af med hytteost og ost.

    Bages ved 150°C i ca. 45 minutter eller indtil toppen er gyldenbrun.

    Alle ingredienser til lasagne kan tillaves dagen før. Pas på ved bagningen at kernetemperaturen helt sikkert bliver mere end 75°C.

    Ved at bruge bønner sammen med kød opnår du at lave et kraftigt og sundt måltid for langt mindre penge.

    Lasagne serveres bedst med salat og brød.

    Der er mange meninger om hvor mange lag der skal være i lasagne. Få din egen mening og forsvar den med at sådan er det på landet i Italien.

    Dette er blot én ide til lasagne. Brug fantasien og det der ligger i køleskabet og skufferne i køkkenet.
  • Pesto

    1. 2 bundt basilikum
    2. 1 håndfuld spinat
    3. 3 fed hvidløg
    4. 5 dl olie, fx mild olivenolie
    5. 150 g cashewnødder
    6. 100 g solsikkefrø
    7. salt og peber efter smag

    Basilikum og spinat moses med en stavblender sammen med hvidløg og olie.

    Når det er fuldstændig moset, tilsættes nødderne, og det moses forsigtigt.

    Det er individuelt hvor grov pestoen skal være.

    Krydres med salt og peber som røres i manuelt.

  • Bønner med ananas og peanuts

    1. 250 g bønner, fx kikærter, smørbønner eller sortøjebønner
    2. 1 stk. løg, skåret i skiver
    3. ½ tsk. timian, eller friske kviste
    4. ½ tsk. gurkemeje
    5. 2 fed hvidløg, hakket eller knust
    6. 1 stk. chilipeber
    7. 2 cm ingefær, reven
    8. 2 dl ananasjuice, ren
    9. 200 ml kokosmælk
    10. 50 g peanutsmør
    11. 1 stk. peberfrugt, skåret i strimler
    12. ½ stk. ananas, skåret i stykker
    13. salt og peber

    Kog bønnerne.

    Svits løget i en gryde med timian, hvidløg, chili og ingefær.

    Når løget er gennemsigtigt, tilsættes ananasjuicen, og det koges ind til det halve. Så røres kokosmælk og peanutsmør i.

    Ananas og peberfrugt tilsættes og eventuelt lidt vand.

    Bønnerne tilsættes, får et opkog, og man smager til med salt og peber.

    Pyntes fx med persille.

    Hvis du ikke så godt kan lide bønner, kan de erstattes med grønsager. Bemærk at der så skal bruges 500 g grønsager.

    Det er særlig godt at bruge rester af denne ret sammen med fisk, fx hælde retten i et ildfast fad, lægge to rødspættefileter ovenpå og krydre med salt og peber. Bages indtil fisken er tilpas.

  • Grønsagsklatkager

    1. 600 g zucchini, sellerirod, persillerod, gulerødder eller noget anden som det er godt at rive. (Jeg anbefaler ikke kartofler til denne opskrift.)
    2. 3 dl fuldkornsmel
    3. 2 stk. æg
    4. 2 spsk. olivenolie
    5. ½ tsk. hvidløg, hakket
    6. ½ dl vand
    7. salt og peber
    8. olie til stegning

    Mel, æg, olie, vand og krydderier blandes sammen til en dej af tilsvarende tykkelse som vaffeldej.

    Riv zucchini eller grønsager og bland det i dejen.

    Steges på panden som små klatkager, og hvis der steges en stor portion, kan det betale sig at stege dem færdige i ovnen, for de skal være mindst 85°C varme i midten for at undgå melsmag.

    Man kan blande små stykker kød i dejen og stege dem sådan. Jeg fik sådan nogle kødklatkager som barn, og de blev kaldt „kød i skjul“.

  • Turlu turlu

    Tyrkisk lækkeri

    1. ½ stk. zucchini
    2. ½ stk. aubergine
    3. 3 fed hvidløg
    4. 1 stk. peberfrugt
    5. 1 stk. gulerod
    6. 1 stk. persillerod

    Sauce

    1. olivenolie
    2. ½ stk. løg
    3. ½ tsk. allehånde
    4. 2 tsk. korianderfrø, knust
    5. 200 g kødrester
    6. 300 ml tomapure
    7. 1 håndfuld bredbladet persille
    8. salt og peber

    Skær alle grønsager i terninger.

    Det bedste er at forbage grønsagerne i ovnen, vende terningerne i olie, salt og peber og bage ved stærk varme indtil alt er færdigt.

    Saucen laves for sig. Svits løg, hvidløg, allehånde og korianderfrø, tilsæt tomatpureen i gryden, og rør så de bagte grønsager i lige inden serveringen. Så ender det ikke galt.

    Hvis man har nogle kødrester, er det smart at blande dem i. Hvis de er kogt, må de ikke tilsættes saucen samtidig med grønsagerne. Hvis de ikke er kogt, kan det betale sig at stege dem sammen med løget.

    Denne ret er dejligt krydret og er derfor en lækker variation.

  • Fyldt peberfrugt

    1. 2-3 stk. peberfrugter, forskellige farver
    2. 2 stk. tomater i stykker
    3. ½ stk. rødløg, fint hakket
    4. 50 g oliven
    5. 100 g fetaost i terninger
    6. 1 dl hvidvin (Kan udelades men giver god smag.)
    7. 2 skiver brød, groft revet
    8. Peber efter smag.

    Halver peberfrugterne på langs og rens kernerne ud.

    Bland resten af ingredienserne i en skål og fordel det i de halve peberfrugter.

    Bages ved 200°C i 5-7 minutter og serveres. Det er en flot grønsagsforret eller en del af et tagselvbord.

    Fyldt peberfrugt er smart til at bruge rester i som måske ikke er nok til hele familien. Man kan fylde næsten hvad det skal være i halve peberfrugter, hvad man nu har, strø ost over hvis man synes og bage det i ovnen.

  • Nudelsalat med stegt fisk, kød eller tofu

    1. ½ pakke nudler
    2. ½ - 1 hoved broccoli
    3. 300 g kød eller fisk eller en pakke tofu, ekstra fast
    4. 2 cm ingefær
    5. ½ dl soya
    6. 1 dl ristet sesamolie
    7. 3 fed hvidløg
    8. ½ stk. lime, saften og det yderste af skrællen
    9. salt og peber

    Hvis du bruger tofu: Tag tofuen ud af pakken og pak den ind i en klud og læg den i pres i mindst 30 minutter. Skær tofuen i stykker.

    Mos ingefær, hvidløg, soya, den skrællede lime og olien sammen. Tag halvdelen og hæld det over tofuen.

    Bages ved 200°C i 10 minutter og afkøles.

    Hvis du bruger kød eller fisk skal ingefær, hvidløg, soya, lime og olie moses sammen, og halvdelen hældes over kødet/fisken, og det steges så på panden.

    Skær broccolien i pæne stykker og blancher den i saltvand. Afkøl den under rindende vand.

    Kog nudlerne i saltvand (gerne det samme som broccolien). Afkøl dem under rindende vand.

    Blandes forsigtigt sammen i en skål. Arranger fisk/kød/tofu pænt sammen med det og server det.

  • Grønsagsquiche

    En stor quiche til 8-12 mand.

    1. 1,6 kg grønsager, fx søde kartofler, græskar, gulerødder, sellerirod, persillerod, blomkål, broccoli eller hvad der er i skabet
    2. 200 g løg (ca. 2 stk.), skåret i skiver
    3. 3 fed hvidløg, hakket
    4. 50 g ingefær, fint hakket
    5. 400 ml kokosmælk (1 dåse)
    6. 2 spsk. god karry
    7. salt
    8. sort peber
    9. timian
    10. 5  æg
    11. 1-2 plader butterdej af tykkeste udgave

    Løget svitses i en gryde med peber og timian.

    Grønsagerne tilsættes.

    Der tilsættes lidt vand samt kokosmælk, karry, hvidløg og ingefær. Simrer ved middel varme indtil grønsagerne er blevet bløde. Tages af blusset og køler lidt ned.

    Krydres med salt og peber.

    Butterdejen rulles ud så randene går godt ind over hinanden og dækker en 28 cm springform.

    Æggene røres ud i grønsagsblandingen, og det hele hældes i formen.

    Bages ved 150°C i 30-40 minutter eller indtil quichen er blevet fast.

    Her kan bruges næsten hvad slags grønsager det skal være, en slags eller alt muligt. Man skal passe på kogetiden og tilsætte dem først der skal have længst kogetid, og så dem med kortere, fx gulerødder først og blomkål og broccoli senere.

  • Krydderurtesauce

    1. 1 dl basilikum frisk
    2. 1 dl persille frisk
    3. 2 fed hvidløg
    4. 1 stk. lime, kun saften
    5. 1 dl olivenolie
    6. 2 dl æblejuice
    7. 2 spsk. dijonsennep
    8. ½ pakke tofu, silketofu eller andet slags blød tofu
    9. salt og peber

    Det hele kommes i blenderen og hakkes sammen.

    Mængden af hvidløg afhænger selvfølgelig af individuel smag.

  • Salatdressinger

    Brug frugtjuice som basis til dressinger, tilsæt grønsager og frugter og krydderurter. Krydder med salt og peber.

    Det hele blendes i en blender eller med en stavblender.

    På den måde kan man nedsætte brugen af olie betydeligt.

    Det er fint at bruge alt det til dressingen som man godt kan lide at spise råt (gulerødder, peberfrugt, æbler, pærer, mynte osv.).

    I dressingen skal der være balance mellem de 5 smagskarakterer: surt, sødt, salt, besk og stærkt. Og så skal vi have olie eller noget cremet til at bære smagen. Dermed menes mos af fx agurk, tomat, banan eller noget andet som moses godt med olien.

  • Løgsuppe med linser og kødrester

    1. 200 g løg, skåret i skiver (2 middelstore)
    2. 3 fed hvidløg, hakket
    3. ½ tsk. tørret timian
    4. 2 stk. laurbærblade
    5. sort peber
    6. 100 g røde linser, friske eller
    7. 250 g kødrester i terninger, fx lam eller kylling
    8. 200 g chunky tomater i dåse, eller 8 isterninger frossen tomat (se video)
    9. 1,5 l vand
    10. salt
    11. tamari soya sauce

    Løget svitses i en gryde sammen med krydderier og hvidløg.

    Når det er blevet gennemsigtigt, tilsættes vand, linser og tomater.

    Koges i ca. 30 minutter.

    Smages til med salt og tamarisauce.

    Man kan tilsætte alle slags grønsager, hårdkogt æg og andet der ligger i køleskabet.

  • Couscous-salat med grillede grønsager

    1. 150 g couscous
    2. 4 dl vand
    3. 2 fed hvidløg, hakket
    4. sort peber, salt, timian og gurkemeje
    5. 4 spsk. olivenolie
    6. ½ stk. peberfrugt
    7. ½ stk. aubergine
    8. ½ stk. zucchini
    9. 50 g kapers
    10. 20 g basilikum

    Vandet koges med hvidløg, peber, salt, timian, gurkemeje og olivenolie.

    Når vandet begynder at koge, tilsættes couscous under omrøring, gryden tages af varmen, og der sættes låg på. Den står sådan i nogle minutter.

    Grønsagerne skæres i temmelig tynde skiver og grilles, på udendørs grill, en grillpande eller i ovnen. Krydres med salt og peber.

    De snittes derefter fint, blandes sammen med couscous samt kapers og hakket basilikum. (Husk at skylle kapers inden den tilsættes.)

    Smages til med salt og peber og måske lidt olivenolie.

    Hvis der er rester af tilberedte grønsager i køleskabet, er det virkelig smart at tilsætte dem eller bruge dem helt i stedet for grønsagerne i opskriften.

    Dette kan være en let ret med fx spejlæg, eller tilbehør til grillmad.

  • Bønnesalsa med byg

    1. 150 g kogte bønner, fx kikærter, vignabønner eller nyrebønner
    2. 150 g kogt byg
    3. 2 stk. tomater, skåret i små stykker
    4. 1 stk. agurk, skåret i små stykker
    5. ½ stk. rødløg, hakket
    6. 2 fed hvidløg, hakket
    7. 1 bundt bredbladet persille, hakket
    8. ½ bundt koriander, hakket
    9. 1 cm ingefær, hakket
    10. olivenolie efter smag
    11. salt og peber
    12. orangejuice eller tomatjuice
    13. citronsaft eller mild eddike

    Det hele blandes og smages til. Det er bedst hvis det sker dagen før, og det smages til igen lige inden det serveres.

    Man kan erstatte byg med ris, bruge hvilken slags bønner som helst og skære alle de slags grønsager i stykker som du godt kan lide at spise rå.

  • Kokossuppe med grønsager

    1. ½ ds. kokosmælk (400 ml dåse)
    2. 1 ds. flåede tomater (400 ml dåse)
    3. 100 g puylinser
    4. 50 g ingefær, reven eller fint hakket
    5. 1 stk. hvidløg, gyldenbrunet
    6. 1 stk. løg, skåret i skiver
    7. 1,5 l vand
    8. 200 g grønsager skåret i passende stykker ca. som en spiseske
    9. ½ stk. chilipeber (kan udelades)
    10. salt og peber
    11. hakket glatbladet persille
    12. timian
    13. laurbærblade
    14. gurkemeje
    15. spidskommen (kan udelades)

    Hvidløget gøres gyldent, så skæres det i to stykker med skræl og varmes i skæret med lidt olie. Når hvidløget er gyldent i såret, vendes det indtil det er blødt.

    Løget svitses, og der tilsættes ingefær, chili, timian og laurbærblade.

    Tomaterne moses og blandes i sammen med kokos og vand.

    Linser og hvidløg blandes i, og det hele koger i ca. 30 minutter. Tilføj vand hvis I synes at den er for tyk. Tilsæt grønsagsstykker og kog yderligere i 10-15 minutter.

    Smag til med salt og peber.

    Denne suppe laves i forskellige variationer på kurserne Mad af det hele. Hvis du fx ikke har kokosmælk, kan du sætte mere vand til, brug honning som sødemiddel og tilsæt lidt olivenolie til sidst, så har du opnået virkningen af kokos i opskriften.

Guide til mindre madspild 2016:

Hvad kan du som forbruger gøre for at mindske madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad - Danmarks største frivillige bevægelse mod madspild - http://www.stopspildafmad.dk

Må gerne citeres og bruges ubegrænset – husk blot at akkreditere.

Hvad kan du gøre derhjemme:

Hav et flow i dit køleskab, din fryser og dine køkkenskabe – de ældre og de åbne fødevarer skal stilles forrest, helst på en hylde i din øjenhøjde så du hele tiden er opmærksom på maden – og bruges op først.

Hav central plads til dine rester – indtænk brug rester i al din madlavning, uanset om det er en hverdagsmiddag, gæstebud eller en påske/julefrokost. Dine rester skal gemmes, men ikke glemmes. Gem dine rester et centralt sted i køleskabet, så du hele tiden er opmærksom på at få dem brugt i nye retter eller i madpakken.

Restemad er gratis mad – hav en ny holdning til din restemad. Restemad er ikke en straf – restemad er bonusmad: når du husker at bruge din restemad, sparer du både en ekstra tur til supermarkedet, en del penge på dit madbudget og gør miljøet en god tjeneste.

Dit køleskab er ikke din skraldespand - madspildsfælden lurer, når du har et overproppet køleskab og du ikke ved, hvad der gemmer sig bagved. Giv derfor mere plads til maden i køleskabet og hav et overskueligt køleskabsindhold. Det kolde luft i køleskabet har det lettere ved at cirkulere og holde maden kold, når dit køleskab ikke er overproppet. Hold god hygiejne og husk at afrime og rense køleskabet og fryseren.

Opbevar maden rigtigt – avocadoer og bananer skal for eks. ikke opbevares i køleskabet. Søg gode råd på http://www.stopspildafmad.dk

Hav styr på madens holdbarhed - ”sidste anvendelsesdato” (bruges på fersk kød, fersk fisk, mm. – maden skal helst ikke spises efter denne datos udløb) og ”mindst holdbar til”/”bedst før” (bruges på pasta, ris, knækbrød, chokolade, mysli, mm. – du kan sagtens spise maden efter denne datos udløb – er du i tvivl, så lugt og smag på maden).

Glem frygten for at der ikke er nok mad – især til en hverdagsmiddag, gæstebud eller en jule/påskefrokost har man tendens til at lave for meget mad. Børnefamilier laver for eks. konstant 30% for meget mad. Husk derfor at beregne portionsstørrelser inden du laver mad. Et voksent menneske kan spise 500-800 gr. mad inkl. brød.

Nudging - med mindre størrelser tallerkener og fade på middagsbordet sørger for, at hverken du eller din skraldespand overspiser. På de sidste 20 år har tallerkenstørrelsen vokset – og det kan desværre også ses på befolkningens taljemål.

Lad være med at stille al mad frem på bordet på een gang – stil maden gradvist ind i takt med at maden bliver spist. Der er ingen grund til at maden står fremme på bordet i flere timer og bliver dårlig. Husk dette til både hverdagsmiddag, gæstebud eller en jule/påskefrokost. Maden skal helst stå fremme på bordet i max. to timer, hvis du vil genbruge maden senere. Noget af maden skal i køleskabet hurtigst muligt, for eks. rejer og sild.

Resterne skal hurtigt i køleskabet, da det er ikke godt for maden at stå fremme på bordet i flere timer.

Bland ikke tingene sammen – mange retter har det bedre af ikke at blive blandet sammen, for så kan de gemmes bedre. Anret salat og rejer hver for sig, spaghetti og kødsovs hver for sig, mm. Derved kan de bedre gemmes hver for sig.

Genopvarmning af maden er vigtigt, hvor du for eks. har en rest gryderet. Den skal genopvarmes på min. 75 grader. Rester af middagsretter o.lign. kan holde sig i køleskabet i max. 3-4 dage.

Red maden - det meste af overskudsmaden og resterne kan fryses. Rester af retter kan portionsopdeles og fryses. Brød kan skæres i skiver og fryses. Selv fløde, krydderurter, overskydende grøntsager fra grøntsagsskuffen, overskydende frugt fra frugtskålen, ost, m.fl. kan potionsopdeles og fryses. Men husk også at holde orden på dine rester, notér datoerne og husk at få dem brugt.

Anret restemaden lækkert – da især børnene synes, at restemad er kedeligt at spise. Vær kreativ og udnyt resterne i nye retter – men husk også at anrette dem delikat – både på tallerkenen og i madpakken. Det skal se indbydende ud.

Hav en fast bonus-restedag om ugen for eks. om søndagen, hvor du ”spiser op” i din reste-beholdning og få udnyttet alle de gode rester. Husk også at spise op i dit køleskab og fryser inden Julen og Påsken, for der skal være plads til den gode overskudsmad.

Brug grøntsagsrester til at koge fond på – da alle former for løgskaller, gulerodstoppe, hvidløsskaller, vaskede kartoffelskræller, vaskede selleriskræller, porretoppe, tomat- og agurkstumper, mm. kan bruges til at koge fond på.

Hav et arsenal af plastikbøtter i dit køkken til at gemme dine gode rester. Et godt tip også er at have en rulle fryseposer liggende direkte i dit køleskab. Derved bliver du automatisk mindet om at tage dem i brug og gemme maden.

Spis ikke mad med mug på – og husk at selvom der er mug på den ene side af brødet, skal hele brødet desværre ud. Hvis noget af maden er smittet, kan mugsporer sprede sig til hele maden – og det kan man hverken lugte eller smage. Så desværre, ud med hele maden i dette tilfælde.

Før en madspildsdagbog og registrér hvor meget mad du smider ud. Du bliver automatisk opmærksom på at smide mindre ud samt vil du lære af dine erfaringer, især efter en stor middag, gæstebud, julefrokost eller påskefrokost og blive klogere på det.

Del maden med naboen hvis du har fået lavet for meget mad. Hav en madfællesskab i opgangen. Giv efter en stor middag hjemmelavede doggybags med hjem til dine gæster. Har du egne æble- og pæretræer i baghaven og har ikke tid til at plukke dem, så brug sociale medier til at komme i kontakt med dine venner og få dem til at komme og plukke. Og så får du også gladere naboer.

Søg viden og inspiration til reste-retter på nettet på bl.a. hjemmesiderne http://www.stopspildafmad.dk og http://www.madspild.dk og lån bogen ”Stop spild af mad – en kogebog med mere” af Selina Juul som kan lånes på alle landets biblioteker.

Hvad kan du gøre i supermarkedet:

Planlægning er et godt våben i kampen mod madspild. Inden du køber ind, kan du få lavet en madplan, indkøbsliste eller det allernemmeste trick: Tag din smartphone og tag et billede af dit køleskabindhold. Så ved du hvad du i forvejen har derhjemme, når du i ulvetimen står i butikken og køber ind til aftensmaden.

Køb aldrig ind på tom mave – snup en banan eller en bolle, inden du skal handle. Er du sulten og køber du ind på tom mave, risikerer du at købe mere, end nu har brug for.

Styr din indre hamster – husk at overhamstring, især i jule- og påsketiden, får os til at købe meget mere ind, end vi reelt skal bruge. Pga. den ændrede lukkelov holder mange butikker åbent, også i helligdagene. At købe mad i net-butikker kan også være en god idé.

Vælg mindre størrelse indkøbskurve og indkøbsvogne – flere forskere siger, at butikkernes indkøbskurve og indkøbsvogne er på de seneste 20 år blevet større. En stor indkøbsvogn eller indkøbskurv er også et psykologisk trick - og det får dig automatisk til at købe mere ind, end du skal bruge. Har du lyst til at købe kun dét du har brug for, så vælg en mindre størrelse indkøbskurv eller indkøbsvogn. Det er også en god idé at bære indkøbskurven i hånden, i stedet for at trække den efter dig på hjul.

Gå efter datovarer hvis du alligevel skal spise maden i dag. Flere butikker tilbyder i dag datovarer til nedsatte priser. Gå efter datovarerne, hvis du skal bruge maden samme dag.

Tag den forreste mælk i køledisken, hvis du alligevel skal bruge mælken samme dag.

Mængderabatter er en madspildsfælde – brug mængderabatterne meget fornuftigt og kun hvis du er sikker på, at du får brugt al maden, for ellers er det dine penge ud af vinduet.

Gå efter de ”skæve” frugt og grøntsager og vælg for eks. single bananer, for ellers ender de med at blive smidt ud. En skæv agurk eller en krum gulerod smager ligeså godt som de lige. Har du taget et net med ti appelsiner, hvor en af dem er dårlig, så spørg, om du ikke bare kan betale for de ni.

Kvalitet frem for kvantitet er også en god idé. Køber du fødevarer af bedre kvalitet, har du også større tilbøjelighed til at bruge dem op, for du har betalt godt for dem. Ved netop at spare penge ved mindre madspild (en dansk gennemsnitsfamilie kan årligt spare ca. 7.200 kr), kan du også få råd til at være lidt bedre ved dig selv og købe fødevarer af bedre kvalitet.

Køb mad til flere dage – køb bevidst mad til flere dage hav en plan for at trylle resterne af for eks. gårsdagens laks om til spændende laksesalat. Det er ren stafetmad.

Sørg for hurtigt at komme hjem med indkøbene – maden i indkøbsposer, som er stået længe fremme i en varm bil i sommerheden kan udvikle sig til ren bakteriebombe.

Hvad kan du gøre på café, restaurant, kantine eller til festmiddag:

Husk at spørge værterne om de har en strategi for madspild.

Buffet er en madspildsfælde – bestil hellere enkelte retter, i stedet for at kaste dig ud i en buffet.

Bestil to forretter i stedet for en forret og en hovedret, hvis du kan fornemme at du ikke kan spise både en forret og en hovedret.

Bed og en doggybag – det er blevet in at bede om en doggybag, og det tilbyder tjenerne gerne. Har cafeen/restauranten ikke doggybags, kan du bede dem om at bestille gratis doggybags her: http://www.stopspildafmad.dk/doggybags.html